Jumping Fitness Fusion - torsdag i DGI Huset
Holdbeskrivelse:
Jumping Fitness Fusion – hvor energi, power og god musik smelter sammen!
Er du klar til en træningstime, der føles mere som en fest end som motion?
Jumping Fitness Fusion er en intens og energifyldt træningstime, hvor vi kombinerer Jumping Fitness’ højintensive cardio med styrkeøvelser som f.eks. Tabata og EMOM. I 75 minutter arbejder vi på små trampoliner med kondition, balance, stabilitet, koordination og styrke – alt sammen til høj musik, masser af energi og sved på panden.
I fusion‑delen laver vi styrkeøvelser både på og omkring trampolinen. Vi bruger expanders, pads, sliders og egen kropsvægt for at træne hele kroppen. Du vælger selv modstanden, så træningen passer til både nybegyndere og øvede
Trampolinerne er udstyret med elastikker, som gør træningen low impact og skånsom for knæ, hofter og ryg. De virker støddæmpende og reducerer belastningen på leddene markant sammenlignet med løb og traditionelle hop. Samtidig aktiverer den konstante påvirkning fra tyngdekraften mange muskelgrupper på én gang, hvilket gør Jumping Fitness op til tre gange mere effektivt end løb. En time kan forbrænde omkring 500–700 kalorier.
Jumping Fitness er træning med garanti for god energi, høj puls og masser af motivation. Det vigtigste er, at du har det sjovt, mærker effekten og går derfra med et smil.
Praktisk info
Træningen kræver indendørs træningssko.
Jumping Fitness frarådes ved graviditet, nyligt kejsersnit, samt ubehandlede hjerte- og kredsløbsproblematikker.
Undervisningen varetages af en uddannet Jumping Fitness‑instruktør, certificeret til at undervise i Jumping Fitness‑programmer verden over.
Trampolinerne har en maksimal belastning på 130 kg.
Vær opmærksom på, at holdet har plads til 15 deltagere.
Fakta
Holdtype: Voksenhold
Alder: 15+ år
Tid og sted: Torsdag kl. 17.00 - 18.15 i DGI Huset
Sæson: 3. september 2026 - 8. april 2027
Instruktør: Tine Winther Jørgensen, tlf. 22 41 85 26
Kontigent: 700 kr.